«

»

apr 30

Kickstart iværksætterdrømmen på SU

Det er en udbredt misforståelse, at økonomien er en hæmsko for iværksætterdrømmene, når man som studerende lever på SU. Det forholder sig faktisk sådan, at tiden på SU er en af de mest gunstige for at gøre økonomiske investeringer i sit iværksætter-projekt. Og det er ikke bare økonomien, der er fordelagtig i dine unge uddannelsesår. Det er i ligeså høj grad din status på privatlivsfronten.

Så sidder du derude med en drøm om en dag at have dit eget og være din egen chef? Så er det blot om at komme i gang. Glem alle forestillinger om at du bør vente til, at du er ældre og har mere erfaring. Jo tidligere du begynder, desto mere tid har du til at skabe succes.

Brug dine SU-muligheder til at investere

Det kan måske lyde besynderligt, når SU-budgettet skulle være investeringernes guldåre, og det er da heller ikke den beskedne SU-sats, der åbner muligheder. Det er derimod de ordninger for lån, du som studerende har adgang til.

Som studerende har du mulighed for at optage lån uden de store omkostninger, og det kan hurtigt blive mange penge, du kan investere i alt fra materialer til website-løsninger og online-marketing. Tiltag, der kan drive dit projekt i en positiv retning.

Desuden behøver du ikke at bekymre dig om tilbagebetalingen af dit SU-lån lige med det samme. Tilbagebetalingen er ekstremt fleksibel – ja, den er nærmest skræddersyet til den unge iværksætter. Du begynder først at betale af på dit lån året efter udgangen af det år, hvor du afslutter din uddannelse. Hvis du eksempelvis afslutter din uddannelse i slutningen af juni 2019, skal du først begynde at betale af på dit lån den 1. januar 2021. Dermed har du god tid til at udvikle din virksomhed og lade dine investeringer give afkast.

Vær taktisk omkring din økonomiske situation

En anden fordel ved at realisere iværksætterdrømmene under uddannelse er, at du kan være egoistisk. Privatlivets udgifter kommer for de færreste igen ned på et niveau så lavt som under studie-tiden. Forsikringer, abonnementer og andre udgifter er ofte billigere på grund af forskellige tilskud og rabatter, og her er ingen familie at forsørge.

Derudover er det en smart idé at begynde livet som iværksætter inden, at du kommer ud på arbejdsmarkedet og vænner dig til en livsstil på almindelige lønvilkår. Ligesom livet på SU, starter tilværelsen som iværksætter på et stramt budget, og det kan være svært at affinde sig med, hvis goderne, som en gennemsnitlig lønindkomst giver adgang til, allerede er blevet en for vante.

Driv virksomhed online – det er en SU-venlig vej til succes

Det har aldrig været lettere at få andres øjne op for din geniale idé. Selvom internettet kan være en brutal slagsmark for iværksættere med nye projekter, er det samtidig mulighedernes arena. Når du har udviklet dit produkt eller din hovedydelse, og du er klar til at søsætte projektet, har du nemlig hele verden som mulige kunder og investorer. Og du kan fange deres opmærksomhed næsten omkostningsfrit.

Alt du skal gøre er, at oprette en hjemmeside for din virksomhed, hvilket kan gøres gratis hos et hav af udbydere, og dernæst indlogere dit website på et såkaldt webhotel med gode priser – se eksempelvis her. Samtidig bør du lægge en marketingsplan, hvor du inddrager de sociale medier samt online-annonceringer, hvilket du kan læse mere om på Webshop Guru. Kender du din målgruppe, behøver sidstnævnte ikke koste det store beløb. Sørg for at sætte dig ind i at drive virksomhed på internettet, inden du lancerer dit projekt. Det kan gøres kvit og frit med nogle hurtige internetsøgninger – mere SU-venlig bliver ny viden ikke.

Så er spørgsmålet blot, om du har modet til at tage springet? Husk, at hele livet som iværksætter er en stor gambling. Derfor er det bare om at tage chancen, og lade dine erfaringer komme af motivation og gå-på-mod!