Når studietiden er ovre, kan det være en kamp uden lige at få lov til at træde ind på arbejdsmarkedet. Inden for stort set alle brancher er jobkøen lang, og næsten alle tricks og smarte kneb gælder, når det handler om at komme et par pladser foran.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Det handler om at være kreativ i sin måde at skille sig ud fra mængden på, men hvordan gøres det egentlig bedst? Der er mange muligheder, men en af de absolut bedste måder at gøre en kommende arbejdsgiver opmærksom på dig og dine kompetencer er ved at oprette en gratis hjemmeside. Og det behøver langt fra at være en kompliceret opgave – det har faktisk aldrig været lettere med den rette dedikation!
Udnyt de digitale muligheder til at skille dig ud
Men hvordan skulle en hjemmeside om dig selv dog få overbevist en arbejdsgiver om, at du er den bedste kandidat til det job, du jagter hos vedkommende? Vil en hjemmeside ikke virke en smule desperat og måske endda selvcentreret og som et udtryk for arrogance? Udarbejder du din hjemmeside professionelt, er der ingen fare for, at du vil blive opfattet som en del af det forhadte ”mig, mig, mig!”-segment af ungdommen.
Tværtimod er en hjemmeside din mulighed for at vise din potentielle arbejdsgiver, hvad du kan biddrage med i hans eller hendes virksomhed. Du kan vise, hvad du kan gøre for firmaet, fremfor blot at fortælle om det. Derudover skader det ikke i disse digitale tider at vise, at du har flair for at begå dig online. Virksomheder – store som små – rykker i stigende grad ind på internettets slagmark, og derfor er det et stort plus hos de fleste, hvis du viser, at du forstår at kommunikere overbevisende i den digitale arena.
Kvalitet koster dedikation, ikke penge!
Spørgsmålet er nu, hvordan du bedst får stablet dit nye website på benene. Først og fremmest er der ingen grund til at begynde at søge efter prisniveau, for sandheden er, at du kan oprette en flot og professionel hjemmeside kvit og frit (se mere her). Når det kommer til gode hjemmesideløsninger, holder den gamle frase om, at kvalitet koster penge ikke længere. Det handler her om at investere engagement frem for kolde kontanter.
Når du skal vælge en udbyder til at stå for dit website, bør du vælge en, som du har tillid til. Sørg for at gøre lave et baggrundstjek og undersøg andre brugeres erfaringer. Det kan derudover være klogt at vælge en udbyder, der giver mulighed for sparring med et professionelt team. De kan eventuelt være behjælpelige med at skabe et visuelt design, som ligner det, din drømmevirksomhed selv bruger på deres website – igen; udvis interesse og engagement!
Dit indhold er afgørende – keep it relevant
Dit website indhold er naturligvis det, som i sidste ende er altafgørende for, hvorvidt du kommer i betragtning til en stilling eller ej. Det visuelle udtryk har sin berettigelse, men det er indholdet, der i sidste ende skal bevise dit værd.
Det vigtigste er, at du formår at holde dit indhold professionelt og relevant. Husk på, at din hjemmeside er et led i din jobsøgning. Pas på med at skabe en blog, men sigt i stedet efter at skabe en slags kreativt CV med relevante bilag.
Det bedste, du kan gøre, er at vise dit arbejde frem. Når du beskriver din uddannelses- og jobhistorik, så sørg for at vise din måske kommende arbejdsgiver, hvad du har præsteret ved at beskrive de projekter og opgaver, du har været en del af. Du kan med fordel supplere med professionelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere, undervisere og – hvis du kan holde det professionelt – studiekammerater.
Du kan gøre din præsentation komplet ved at indsætte billeder af dig selv i relevante arbejdssituationer. Et billede af dig til din bedstemors 80-års fødselsdag eller fra din familieferie til Rhodos er et no-go, hvis du vil fremstå professionel.

Skriv et svar