Aarhus er en helt unik studieby af mange årsager. Universitetet ligger lige midt i byen, og placeringen lægger op til, at de studerende bruger byens mange tilbud i deres fritid.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.]
Er du enten ny i byen, eller mangler du blot idéer til, hvad du kan lave med dine medstuderende i jeres fritid, kan du læse med her.
Vi har nemlig samlet en række fede fritidsaktiviteter, som – især med jeres studiekort – er billige at bruge, og som ryster jer rigtig godt sammen med jeres nye medstuderende. Rigtig god fornøjelse.
Brætspilscaféer
En af de ting Aarhus er særligt kendt for, er sine mange brætspilscaféer, som er caféer, hvor du kan spille brætspil. Disse steder er helt oplagte at tage hen en stille og rolig eftermiddag eller aften, hvor der er ro til at spille og snakke, og hvor der altid er en god og hyggelig stemning.
Skulle du tilmed være så heldig at have mødt en sød medstuderende, er det også et helt oplagt sted til en uformel første date.
Med mindre du er en rigtig dårlig taber, selvfølgelig – så skal du måske overveje at foreslå et andet sted.
Omega Skatehal
Er du til lidt mere fart og fysik, ville dette punkt garanteret glæde dig. I Søften tæt på Aarhus, og lige ved siden af www.skatepro.dks hovedkvarter, ligger nemlig Omega Skatehall.
Her er der om noget høje ambitioner, og Omega Skatehall satser på at blive landets største og bedste af sin slags.
Er der en skater gemt i dig, kan du med garanti få en helt masse timer til at gå derude. Kan du lokke et par af dine nye studiekammerater med, er det endnu bedre.
Kultur-crawl
Aarhus er kendt for sin kultur og for sine rigtig mange forskellige kulturelle tilbud. Uanset om du ser dig selv som kulturelsker eller ej, skylder du næsten dig selv at få et indblik i kulturen i den by, du studerer i, og som du måske endda lige er flyttet til.
Tag et par venner eller studiekammerater under armen og tag på kultur-crawl. Vi anbefaler, at I prioriterer ARoS, Moesgaard Museum og Den Gamle By.
Er I til mere kultur, er der rigeligt at tage af rundt omkring i byen. Har I fået nok, kan I passende slutte dagen af med en pub-crawl. Det er en anden og bestemt også interessant måde at opleve byen på.
Fed Fredag i Friheden
I København hedder det Tivoli, mens det i Aarhus hedder Tivoli Friheden, og begge steder laver de hver sæson fede fredagskoncerter med de største kunstnere. Allerede nu kan du se forårets plan for Fed Fredag i Friheden, og mon ikke du allerede nu kan finde et par koncerter, som du bare må høre. Derefter er det bare med at invitere nogle medstuderende til en god aften under – forhåbentligt – sol og blå himmel.
Kilder: Spilcompagniet.dk.