Studiestart kan være noget af en omgang, og det kræver at man er standhaftig hvis man vil have meget ud af det. Når man skal mødes med så mange nye mennesker og skabe nye relationer, så kan selvtilliden være en god hjælp at have med sig.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.]
Samtidigt skal man også huske på at få slappet af engang imellem, så man kan få fyldt sine mentale energidepoter op igen. Heldigvis er der mange måder at få boostet selvtilliden på, og samtidigt fylde op på mental energi.
Lad din selvtillid blomstre
Når man starter på et nyt studie er der mange nye ting. Udover dine nye studiekammerater, så er du måske også flyttet til en ny by. Måske en helt ny landsdel? Under alle omstændigheder er det i hvert fald en ny hverdag man går i møde, og det kan godt kræve en stærk mentalitet hvis man vil have så meget som muligt ud af det. Med fredagsbar, studiegrupper, forelæsninger og studiejob er der rigeligt at se til, og det kræver meget at kunne jonglere med det hele på én gang.
Et eksempel på noget som kan give dig en rar fornemmelse af selvtillid og ny energi er en tur til frisøren. Det kan gøre underværker og give dig et lækkert, friskt pust. Ikke nok med at du kan få en smuk og trendy ny frisure, der er mange flere forskellige behandlinger som en frisør kan tilbyde. De normale behandlinger kan eksempelvis være en hårfarvning eller en lækker hårkur, som sikrer dig blødt og lækkert hår. Du kan også få extensions i håret og øjenvipperne, som kan betyde at du skal bruge mindre tid på at komme ud ad døren om morgenen.
Du kan også godt være bekendt at forkæle dig selv med lidt nyt tøj. Du skal selvfølgelig ikke købe en hel ny garderobe, men nogle fede støvler og en god taske med plads til computer, bøger og snacks kan gå hen og blive en god følgesvend i studietiden. Her må man også godt investere i kvalitet, så det holder hele studietiden.
Sørg for at give dig selv pauser
Et roligt og behageligt pusterum fra hverdagen kan ofte blive nødvendigt. Vi slapper alle af på forskellige måder. Men det er rigtig vigtigt at vi husker at gøre det. Når vi slapper af giver det os nemlig ny energi, og man har brug for masser af ny energi når man er studerende.
For nogle mennesker er det afslapning at tage i byen og hygge sig med studiekammeraterne. For andre virker det bedre at læse en bog og drikke en kop te. Nogle mennesker slapper også bedst af ved at tage på en lille ferie – og den behøver altså ikke at have en fancy destination. En tur i familiens øde sommerhus har ofte en langt mere afslappende effekt end en storbyferie. Det kan også give dig masser af både energi og selvtillid at løbe en tur.
For at opnå succes på dit studie er det vigtigt at du giver dig selv de pusterum du har brug for. Find nogle daglige vaner som giver dig nogle naturlige pauser. Find nogle aktiviteter som får dig til at koble helt fra, så du får masser af frisk energi. Og så skal du ellers bare lade selvtilliden blomstre.