Når man som studerende pludselig går hen og bliver gravid, kan det umiddelbart godt virke som noget af en uoverskuelig opgave at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Men det kan faktisk godt lade sig gøre, så længe man blot er fornuftig og sørger for at prioritere.
Når man er studerende og lever på SU, giver det naturligvis sig selv, at der ikke er meget råderum i økonomien, men man er samtidig også mere fleksibel som studerende, i og med at man ikke er bundet op på et fuldtidsjob. Det er derfor ikke nogen helt dårlig idé at få et barn som studerende, og du vil her i artiklen blive præsenteret for et par gode råd, når det kommer til at få det økonomiske til at løbe rundt, så du kan få din hverdag til at hænge bedre sammen.
Kend til dine rettigheder
Det er først og fremmest utrolig vigtigt, at man kender til sine rettigheder, når man bliver forælder som studerende, og dem er der nemlig rigtig mange af, når man er på SU. Disse tilskud er uden tvivl en rigtig stor hjælp, og det kan i nogle tilfælde være lige præcis det, der gør, at man kan få det hele til at hænge sammen sidst på måneden. Det skal dog i forbindelse med dette nævnes, at man selv skal sætte sig ind i alle disse tilbud, da det ikke blot er noget, man får overrakt uden videre.
Det kan desuden godt være en smule svært at finde ud af, hvad man er berettiget til at få, men når du først har fundet ud af alt dette, er det uden tvivl alt besværet værd. Du er eksempelvis berettiget til at søge om supplerende SU-lån som forsørger til et barn, og herudover kan du også få tillæg til din SU – også kaldet forsørgertillæg. Du kan søge om forsørgertillæg, såfremt du er forsørger, og barnet bor hos dig, eller såfremt du bor med en modtager af SU, der ikke får forsørgertillæg. Du kan læse meget mere om satserne for denne støtte til studerende forældre på nettet.
Benyt dig af de mange studierabatter
Der er også rigtig mange andre måder, hvorpå du har mulighed for at spare penge, når du er studerende og forælder. Du kan eksempelvis vælge at søge om boligstøtte, så du nemmere vil kunne få råd til din husleje, og herudover er der rigtig mange butikker og forretninger, der tilbyder forskellige studierabatter til studerende. Det kræver bare, at du har et studiekort, som du får udleveret, lige så snart du starter på et studie, og du vil herefter kunne spare utroligt mange penge på alt lige fra biografture og museumsbesøg til medlemsskaber og madvarer.
Du kan på nettet få et hurtigt og nemt overblik over alle de steder i landet, der tilbyder studierabat. Herudover kan det desuden være en rigtig god idé at købe brugte studiebøger i stedet for at bruge dyre domme på bøger, som man højst sandsynligt kun kommer til at læse i en enkelt gang eller to. Kender du eksempelvis andre studerende på dit studie, som er et år længere end dig, kan du vælge at tage kontakt til vedkommende, og du kan her være heldig at finde studiebøger, som nærmest ser ud som ny.
Herudover handler det bare om at være fornuftig og altid kun købe de ting, der er absolut nødvendige. Når man handler ind, bør man eksempelvis altid handle discount, og det kan desuden være en god idé at købe brugt, såfremt man eksempelvis skal investere i nye møbler eller andet til hjemmet. Ønsker du at læse mere om livet som forælder, kan du gøre det lige her på siden.
