Det kan være dyrt at have en hobby, men det ér nu dejligt at have noget at fordybe sig i ud over studierne! Mangler du inspiration til en hobby, som passer til SU-budgettet? Så læs med her!
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
1) Læs skønlitteratur
Det virker måske ikke ligefrem tiltalende at begrave hovedet i en bog efter en lang dag på studiet, men i modsætning til når man læser faglitteratur, slapper man af, når man læser skønlitteratur. Fantasien aktiveres nemlig, når man læser skønlitteratur, og derfor lukker man automatisk omverdenen lidt ude, hvilket kan være tiltrængt i en hektisk hverdag. Hvis du låner dine bøger på biblioteket (og sørger for at aflevere dem til tiden), koster denne hobby dig ikke en krone, men den kan give dig masser af gode stunder og spændende læseoplevelser!
2) Meld dig ind i en løbeklub
Løb er en relativt billig sportsgren at dyrke, hvis ikke man køber alverdens former for udstyr. Som udgangspunkt behøver du ikke meget mere end et par løbesko for at kunne komme i gang med denne hobby, og dem kan du altid ønske dig i julegave! Hvis du melder dig ind i en løbeklub, bliver du en del af et fællesskab, og desuden er der en større forpligtelse i forhold til at komme afsted, når der er andre, der regner med dig. Især i de kolde måneder kan det nemlig være lidt svært at komme ud af døren, men hvis man er flere om det, bliver det lidt lettere!
3) Øv dig i at lægger make-up
Hvis du interesserer dig for make-up, kan det være en temmelig billig hobby at have! Du har sandsynligvis meget af make-uppen i forvejen, så det behøver ikke koste meget at fordybe sig i denne verden! På Youtube.com kan du finde utallige tutorials, du kan følge, og ellers er det bare med at kaste dig ud i det og prøve dig frem. Det er sjovt at skabe forskellige looks – lige fra klassiske looks til udklædningslooks som til for eksempel Halloween. Kun fantasien sætter grænser, og hvis du kan begrænse dig, når du går i Matas, behøver det ikke koste alverden!
4) Gå på jagt og nyd naturen
Jagt er en anden relativt billig hobby – når først du har dit jagttegn og det mest nødvendige udstyr, behøver det ikke at koste særlig meget. Man får et helt særligt fællesskab, når man går på jagt sammen, og desuden er det en virkelig god måde at komme ud i naturen på! Jagtsæsonen strækker sig henover de kolde måneder, så du har en god grund til at bevæge dig ud i kulden, hvilket ellers kan være lidt en udfordring. Hvis ikke du allerede har dit jagttegn, skal du blot melde dig til et jagttegnskursus, og så er det ellers bare med at komme ud i skovene og forhåbentlig nedlægge noget vildt!
5) Spil fodbold
Ligesom med løb er fodbold en temmelig billig hobby, når først det nødvendige udstyr er i hus. Og igen: Ønsk dig det i jule- eller fødselsdagsgave! I mange større byer er der sportspladser eller grønne områder, hvor du kan samle alle vennerne til en fodboldkamp og en omgang hygge! Hvis I er flere i slænget, der bestemmer sig for at gøre det sammen, kan I mødes en fast dag eller to om ugen og spille – og ellers kan du selvfølgelig også melde dig ind i en klub og træne med andre fodboldentusiaster. Mange steder kan man også leje sig ind i en hal i de koldere måneder, så I stadig kan holde hobbyen ved lige, selvom temperaturen falder!
