Studielivet kan være hårdt at gennemføre, og du har sikkert i nogle situationer spurgt dig selv: Er det virkelig det hele værd? Afleveringer, der hober sig op, tidlige mandagsforelæsninger med for lidt søvn eller svære akademiske ord, som du absolut skal lære.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Disse ting kan være blandt de mere kedelige ting, som studielivet indebærer. Heldigvis er studielivet også meget mere end det, og det kan være op til dig at sørge for, at afslutningen bliver den vildeste fest.
Står du og skal aflevere speciale eller bachelorprojekt til sommer, så giv dig selv et festligt skulderklap og hold den mest episke fest for dine studiekammerater, venner og familie. Læs med her for at få inspiration og vejledning til, hvordan du holder en speciale- eller bachelorfest, som du sent vil glemme.
Inviter dine gæster i god tid
Studentertiden er en travl tid, hvor nyudklækkede studenter og uddannede unge mennesker står i kø for at fejre deres endte studietid. Det er derfor vigtigt, at du inviterer dine gæster i god tid, så du sikrer, at flest mulige kan komme og fejre dig. Lav gerne en fængende og underholdende invitation, som illustrerer fest og farver og lige netop den slags fest, som du ønsker at holde – så kan de helt sikkert ikke blive væk.
Temafest er vejen frem
Temafester vinder større og større indpas hos unge mennesker, og folk er vilde med at klæde sig ud, især hvis det er til et ekstra fedt tema. Gør din fest helt unik med et særligt tema, der fortæller, hvem du er som person, eller et tema, der er med til at skabe en fed stemning. Du kan fastholde studiestilen med Klassens time eller vælge en sjov trend, der har været in i de år, hvor du har studeret. Gør festen ekstra mindeværdig med pynt og festartikler, så folk ikke er i tvivl om, hvad dit tema er. Skab den helt rigtige stemning med sjove festartikler fra Dreamshop2u.
Få hjælp til det praktiske
En ting er at arrangere en fest, en anden ting er at få den stablet på benene, samtidig med at man skal skrive speciale eller bachelor. Der er rigtig mange praktiske ting, som skal ordnes inden festen, og det kan her være en god idé at få hjælp fra venner og familie, så du ikke står med alt arbejdet selv. De vil sikkert også finde det hyggeligt at hjælpe dig, og i sidste ende kvitterer du jo med en fantastisk fest. Tillad gerne dig selv at uddelegere nogle opgaver, så festen ikke ender med at blive en stressfaktor oveni studiet.
Forkæl dine gæster
Gæster elsker at blive forkælet, og de mindes særligt de fester, hvor værten har gjort lidt ekstra for at glæde dem. Forkælelse behøver ikke at omhandle dyre overraskelser eller fornem mad – det kan blot være, at du har tænkt lidt ekstra over detaljerne, så hver gæst får en god oplevelse. Lav eventuelt personlige bordkort eller små lege undervejs. Så vil gæsterne helt sikkert føle sig godt tilpas – og ellers går man heller aldrig galt i byen med god mad og lækre drinks, som ingen nok vil sige nej til.
Husk, at det er din fest
Når alt kommer til alt, er det din fest, og derfor må du aldrig glemme også at forkæle dig selv og nyde, at du endelig er færdiguddannet. Sørg for, at aftenen bliver akkurat, som du kunne tænke dig, og lad være med at gå efter, hvad alle andre mener. Ellers er der blot tilbage at fejre den kærkomne frihed og have et brag af en fest.
