[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Det er ikke svært at leve forholdsvis billigt, og dette betyder ikke nødvendigvis at du skal leve af pasta med ketchup eller rugbrødsmadder. Nej, en madplan er for alle der ønsker at få struktur når det kommer til madplanlægningen. Kig med her for at finde tips til, hvordan du bedst griber det an, og hvordan du ved at spare penge og tid kan gøre din hverdag nemmere.
Hvorfor lave en madplan?
De der endnu ikke er med på madplanbølgen handler ofte på ’gefühl’ og ved ikke hvad der står på menuen, før de står med hovedet nede i køledisken. Hvis det de havde i tankerne er udsolgt, er det straks værre, og de er derfor nødsaget til at vride hjernen efter en ny ide. Det er vigtigt, at du ser madplanen som en hjælp og ikke som noget, der er irriterende. Sæt dig ned og lav madplanen i weekenden og få købt ind så du er klar til mandag, når ugen starter.
Billigere
En madplan er med til at skabe en bedre og mere balanceret økonomi, og det kan endda betyde at du kan spare hundredevis af kroner hver måned. Det kan for nogle, der pludselig påbegynder en madplan, være ret overvældende. Husk at der ofte er penge at spare på at købe en stor portion i stedet for to små.
Nemmere
For mange der lige er flyttet hjemmefra eller børnefamilier, kan det at handle og lave mad hurtigt gå hen at blive en sur tjans, der bare skal overstås. Men med en madplan får man struktur ind i hverdagen, så man blot en gang om ugen behøver at skulle tage stilling til hvad man skal spise og hvad, der skal købes ind. For at kunne handle hurtigt og effektivt, husk da at skrive din indkøbsliste i den rækkefølge, varerne er placeret i butikken. Med en madplan slipper du for at skulle købe ind efter en lang dag, og du har ligeledes mulighed for at planlægge en varieret kost i løbet af ugen. Den får dig ligeledes til at droppe dyre og spontane indkøb af varer, som ofte kommer i kurven fordi man – desværre – handler på tom mave. Med en madplan er der ydermere mulighed for at planlægge ud fra forskellige dage, som skal tages hensyn til og så er det jo en fordel at madplanen altid kan ændres, hvis der lige pludselig kommer ændringer i planerne eller opstår situationer, hvor du får lyst til noget andet.
Undgå madspild
Mange fokuserer i dag mere og mere på madspild, men dette ændrer ikke på at vi i Danmark hvert år smider mange ton mad ud, som faktisk kunne være spist. Madvarer man havde glemt man havde liggende og som sagtens kunne have udformet et helt måltid. Sørg derfor ud fra dit madindkøb at få mest ud af dine varer. Hvis du f.eks. køber ind til en salat og ikke bruger det hele en dag, så sørg for at planlægge ud fra at du skal bruge disse varer til enten samme ret andre dage i ugen eller i andre retter.
Skriv et svar