Er du studerende, og kan du efterhånden se en ende på det indeværende semester eller måske hele din studietid?
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde
med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Uanset om du er midt i dit studie eller faktisk er ved at være helt færdig, ligger der en stor udfordring foran dig, som skal overkommes og overstås, før du kan slappe af og nyde en velfortjent ferie. Vi taler selvfølgelig om eksaminerne – og måske lige så vigtigt eksamenslæsningen. Læseferien er for rigtig mange studerende en lang, hård og sej proces, der på ingen måde er forbundet med ferie, men tværtimod stress, stramme deadlines og søvnløse nætter foran computeren eller med næsen begravet i bøgerne.
Det kan hurtigt blive en lang, opslidende og decideret ubehagelig omgang, hvis ikke der bare er lidt styr på læseplanerne og forløbet. En opgave, der på alle måder er lettere sagt end gjort – men heldigvis langtfra umulig. Der findes nemlig nogle helt konkrete og relativt simple tiltag og hjælpemidler, du som eksamensramt med fordel kan gøre brug af, hvis du gerne vil gennem læseferien så gnidnings- og smertefrit som muligt. Læs med nedenfor, hvor vi giver dig tre skarpe råd, så du kan få styr på og overleve eksamenslæsningen.
God læselyst!
Den digitale kalender er din ven – få daglige notifikationer
I et moderne og gennemdigitaliseret samfund er der nærmest ikke et område i vores hverdag, der ikke i en eller anden udstrækning er berørt af digitale løsninger eller hjælpemidler. Som ung studerende kender du formodentlig til de fleste, og netop det bør du i den grad udnytte til at få sat struktur på din eksamenslæsning.
Et rigtig godt råd er eksempelvis at bruge din smartphones kalender som redskab til planlægning af dine uge- såvel som månedsplaner. Her kan du både skrive vigtige deadlines, aftaler og læseplaner ind og samtidig modtage notifikationer herom efter ønske og behov. En smart og tilpasset hjælp, som er lige ved hånden.
Gør dine deadlines synlige på væggen – med praktisk tavlefolie
Går vi over i den lidt mere gammeldags kategori af strukturerende hjælpemidler, finder vi de mere alternative og kreative tiltag såsom helt konkret at få visualiseret dine læseplaner på væggen i form af praktisk tavlefolie – eksempelvis til arbejdsværelset eller kontoret i lejligheden. Tavlefolie er nemt at sætte op og findes med et væld af kalender- og skemamotiver, hvorpå du med kridt kan skrive dine planer. På den måde kan du hele tiden holde dig opdateret med synlige deadlines – direkte på væggen over skrivebordet.
Tænk i langsigtet planlægning – det betaler sig
Vi runder dette indlæg af med et klassisk råd, der altid er gyldigt – og som virker. Få lagt en langsigtet læseplan for hele forløbet. Og gør det gerne i rigtig god tid. Det vil give dig overskud, overblik og ro i maven, så du kan udnytte al din energi til de presserende opgaver, der ligger foran dig lige nu og her. Vi garanterer dig, at bare en lille smule grundig og rettidig planlægning vil give pote på både den lange og korte bane.
Held og lykke med din eksamenslæsning!