Når man er studerende, fylder studiet, studiekammeraterne og fredagsbaren ofte rigtig meget.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Det kan dog godt betale sig at løfte blikket en smule og overveje den tid, som kommer efter studiet. Nogle er heldige at gå direkte fra studie til job, men langt de fleste står på et eller andet tidspunkt i deres liv uden job – enten i en kortere eller længere periode. I disse situationer er det alfa og omega at være meldt ind i en god a-kasse, som kan sikre dig økonomisk i form af dagpenge. Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du som studerende melder dig ind i en a-kasse, og her gennemgår vi nogle af de vigtigste punkter. Læs med her og bliv meget klogere – og bliv sikker på, at du er sikret økonomisk i fremtiden.
Hvorfor a-kasse?
Kort og præcist; du skal være medlem af en a-kasse, så du er sikret økonomisk støtte i de perioder i dit liv, hvor du står uden job. Derudover har din a-kasse – hvis du vælger én, som matcher din uddannelse – meget brugbar information om jobmarkedet, om dine muligheder, ligesom de kan tilbyde dig kurser, samtaler og workshops. Det var den korte udgave. Den længere udgave følger nedenfor, hvor vi både vejleder og rådgiver i, hvornår du skal melde dig ind, hvor du skal melde dig ind, og hvilke fordele der er for studerende – for der er i høj grad fordele.
Hvornår skal jeg melde mig ind?
Som studerende er det vigtigt at huske, at man er nødt til at forberede sig på tiden efter studiet, mens man stadig er under uddannelse. For at være berettiget til dagpenge fra starten af ens ledighedsperiode, skal man nemlig have været medlem af en a-kasse i minimum ét år. Det vil sige, at du, mens du er studerende, skal vælge din a-kasse. Der er rigtig mange at vælge imellem, og de sælger sig alle på noget forskelligt. Dagpengesatsen – det du får udbetalt hver måned – er dog det samme alle steder.
Hvilke fordele er der for studerende?
Ligesom på så mange andre områder er der også prismæssige fordele ved at være studerende i denne sammenhæng. I langt de fleste a-kasser kan du nemlig blive medlem gratis og slippe for at betale kontingent i al den tid, du er studerende. På den måde koster det dig altså ingenting, før du rent faktisk får brug for dagpengeydelsen. Studerende er en attraktiv målgruppe for mange a-kasser, og derfor bliver der også gjort meget for at tiltrække dem. Der tilbydes erhvervsforberedende kurser, spændende foredrag og andre typer af aktiviteter, som ruster dig til arbejdsmarkedet. Der er rent ud sagt udelukkende positive ting ved at være studiemedlem af en a-kasse.
Hvordan tager jeg stilling?
Der er rigtig, rigtig mange forskellige a-kasser at vælge mellem, og det kan godt være svært at overskue, hvilken a-kasse der passer allerbedst til dig. Én af de ting. du med fordel kan gøre, er at forhøre dig hos dine medstuderende. Hvilken a-kasse er de medlem af, og er de tilfredse? En anden måde kan være at kigge nærmere på en guide over a-kasser for studerende. På billigakasseguide.dk er der samlet en lettilgængelig og -forståelig oversigt over alle landets a-kasser. I skemaet kan du se, hvilken målgruppe de henvender sig til, hvor mange medlemmer der er, og hvad prisen for ikke-studerende er. Al den nødvendige information, som du skal bruge, inden du træffer dit valg, er samlet på ét sted, hvilket gør det meget nemt for dig.
Vi håber, du er blevet lidt klogere på, hvorfor du skal melde dig ind i en a-kasse, og hvordan du finder ud af, hvilken én der passer bedst til dig.