Kend dine rettigheder på studiejobbet
Du ved sikkert, at folk på arbejdsmarkedet har nogle rettigheder – nogle rettigheder, som både skal overholdes fra arbejdsgiverens og arbejdstagerens side.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde
med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Dette gælder dog ikke kun personer med et fuldtidsjob; det gælder også unge med et studiejob. Du har altså nogle rettigheder på studiejobbet. Nogle ting, som du har ret til. Det er vigtigt, at du kender dine egne rettigheder. På den måde er du nemlig sikker på, at du får, hvad du har krav på, og at du ikke udfører arbejde, du ikke må udføre. Herunder kan du blive klogere på nogle af de rettigheder du har som studerende på dit studiejob.
Du har ret til ferie
Som studerende har du også ret til ferie fra dit studiejob. Faktisk er reglerne her de samme for dig, som de er for en arbejdstager, der arbejder fuldtid. Et ferieår starter den 1. maj og slutter den 30. april. Når du har været ansat hos en virksomhed i et helt ferieår, har du ret til 25 dages ferie – det er dog ikke sikkert, at alle 25 dage er betalt. I et studiejob optjener du 2,08 dages ferie inklusive feriepenge, for hver måned du har været ansat i en virksomhed. Hvordan dine feriepenge udbetales og spares op, afhænger af, om du er timelønnet eller månedslønnet. Det kan du læse mere om her.
Der er regler for din arbejdstid
Når du er ungarbejder, er der regler for din arbejdstid. Hvis du er mellem 15 og 17 år, og du går i skole, må du ikke arbejde mere end otte timer om dagen på fridage. I uger, hvor du går i skole, må du ikke arbejde mere end 12 timer fordelt over ugen. Hvis du har helt fri fra skole i en uge, må du højst arbejde 40 timer. Der er også regler for, hvor meget hviletid du skal have. Hvis du er mellem 13 og 17 år, og du går i skole, skal du have en hvileperiode på mindst 14 timer i løbet af et døgn. Derudover må du ikke være på arbejde i tidsrummet fra klokken 20.00 til klokken 06.00
Du må ikke løfte tungt
For at passe på dit helbred og beskytte dig selv er der lavet regler for, hvor meget du må løfte, når du er på arbejde. Dette er noget, der skal overholdes for at undgå skader og lignende i forbindelse med arbejdet. Hvis du er under 18 år, må du ikke løfte mere end 12 kilo. Hvis du skal trække eller skubbe noget, må det ikke veje mere end 250 kilo. Hvis du er over 18 år, må du bære op til 25 kilo. Dette forudsætter dog, at løftet foretages korrekt i såkaldt underarmsafstand. Langt de fleste arbejdspladser har redskaber, der kan hjælpe med løft, eksempelvis en løftevogn. Hvis dette ikke er tilfældet for din arbejdsplads, bør du overveje at pointere det over for din leder – i hvert fald hvis du bliver bedt om at løfte. Du skal nemlig også selv sørge for at huske dine rettigheder, når du er på arbejde.