Skal du starte på universitetet efter sommerferien, eller skal du i gang med læsningen igen?
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Studiestart er faktisk en god mulighed for at få fornyet sin garderobe, smide de hullede bukser væk og skifte de slidte sneakers ud med et splinternyt par. Vi guider dig her til et smart outfit til studiestart.
Der kan være krise foran tøjskabet på første skoledag, men det behøver der ikke at være. Tag det tøj på, du har det bedst i. I august eller start september kan være sagtens være varmt, tag derfor noget på, som du ikke kommer til at svede i. Lag på lag er altid en god ide, så kan man tage tøj af og på alt efter temperaturen.
Sommerkjole og lækre sneakers
Hiv din yndlingssommerkjole eller lange nederdel ud af skabet og tag en tyk trøje eller en jakke med. En sommerkjole er let og luftig, så du undgår at svede. Den tykke trøje redder dig, hvis det skulle blive koldt. Et par neutrale og komfortable sneakers sætter prikken over i’et på dit look. Med sneakers skaber du en cool kontrast til den fine sommerkjole.
Vær komfortabel og cool
Find dine yndlingsjeans, gerne i vintage-look, og tag dem på med en hvid t-shirt. Kør street-stilen og tag en oversize sweatshirt med, til hvis det danske sensommervejr viser sig fra sin kølige side. Du kan også tage en ternet blazer-jakke for en lidt mere klassisk stil. Med et par sneakers på fødderne er du komfortabelt og cool klædt på. Du behøver ikke at tænke på, om trøjen strammer, eller skoene klemmer, men kan fokusere på at møde nye studiekammerater og nye opgaver. Vælg sneakers i en flot farve for på den fede måde at skabe diskret opmærksomhed omkring dine sko.
Farver eller neutralt
Vælg altid et outfit, du føler dig godt tilpas i – det gælder også farve. Er rød den nye modefarve, men din hadefarve, så lad være med at tage rødt på. Du kan vælge at gå efter det neutrale look, hvis du ikke vil have for meget opmærksomhed omkring dit outfit på første dagen, men hellere vil koncentrere dig om den nye læring og de nye venner. Vælg sort, hvid, beige eller mørkeblå. Sort og hvid er meget skarpe farver sammen, hvor mørkeblå og hvid eller sort og beige er farver, der giver dit outfit en mere blød og stilfuld kant.
Er du vild med farver, så spring ud i det. Kan du sammensætte dem stilfuldt, viser du din kreativitet, og at du tør springe ud i noget nyt. Begge egenskaber er gode at have på din uddannelse, hvor du skal springe ud i nye opgaver.
Skoletasken
Mangler du en ny taske, findes der et utal af praktiske og flotte modeller – praktisk er faktisk ret sejt. Skal du cykle til studie, så sørg for at din taske er vandtæt eller køb et regnslag. Det redder dine bøger og din pc for de regnbyger, du skulle risikere at ramme på vej til eller fra studie.