Det er langt fra alle unge mennesker, der har lige godt styr på, hvor meget de egentlig er berettiget til at modtage i SU, hvilket er ganske forståeligt, eftersom det godt kan være noget af en jungle at finde ud af.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Der er nemlig stor forskel på, hvor meget du vil få udbetalt, alt efter om du er forsørger, udeboende, hjemmeboende osv., men heldigvis kan du blive meget klogere på alt dette lige her i artiklen, hvor du vil blive præsenteret for de forskellige SU satser for 2017. Til sidst vil du også blive klogere på, hvor meget du egentlig kan låne, når det kommer til SU lån.
Så meget kan du få i SU på en ungdomsuddannelse
Hvor meget du er berettiget til at modtage i SU afhænger af, hvilken type uddannelse du går på, men der er også andre parametre, der spiller ind. Det har eksempelvis en betydning, hvor gammel du er, hvor du bor henne, samt hvornår du er påbegyndt din uddannelse.
Går du på en ungdomsuddannelse – såsom hhx, gymnasium mv. – og er du hjemmeboende under 20 år, vil din SU bestå af en grundsats samt et eventuelt tillæg alt efter, hvor meget dine forældre tjener. Denne grundsats ligger på 1.331 kr. før skat pr. måned. Er du i stedet 20 år eller derover, får du en sats på 2.991 kr. før skat pr. måned som hjemmeboende på en ungdomsuddannelse. Såfremt du er udeboende under 20 år, er du berettiget til at modtage 3.859 kr. før skat pr. måned, mens du som udeboende over 20 år har en sats på 6.015 kr. før skat pr. måned.
Går du på en videregående uddannelse?
Går du på en videregående uddannelse, som eksempelvis journalisthøjskolen eller universitetet, og er du hjemmeboende med opstart på studiet før 1. juli 2014, får du en sats på 2.991 kr. før skat pr. måned, mens din grundsats ligger på 934 kr. før skat pr. måned, såfremt du er startet efter 1. juli 2014. Som udeboende på en videregående uddannelse lyder din sats på 6.015 kr. før skat pr. måned, og det gælder altså for samtlige studerende, der læser på en videregående uddannelse, og som bor ude.
Du bør desuden være opmærksom på, at såfremt du bliver forælder under din uddannelse, er der nogle særlige tillæg, som du kan modtage. Du kan eksempelvis modtage forsørgertillæg, og her ligger satsen på 6.015 kr. før skat pr. måned, men herudover kan du også modtage et supplerende SU-lån til forsørgere, som lyder på 1.540 kr.
Så meget kan du få i SU-lån
Hvor meget, du er berettiget til at modtage i SU-lån, afhænger også fuldstændig af, hvilken situation du er i netop nu, og du vil her blive præsenteret for de forskellige SU-lån satser for 2017. Reglerne for SU-lån er, at alle dem, der modtager SU, vil kunne optage et SU-lån, og med et SU-lån er du berettiget til at få 3.078 kr. pr. måned. Du bør desuden være opmærksom på, at såfremt du går på en videregående uddannelse, kan du optage et slutlån, såfremt du ikke har mere SU tilbage. Dette skal dog gøres inden for det sidste år af din uddannelse, og satsen for et slutlån ligger netop nu på 7.940 kr.