Er du studerende, eller er du lige blevet færdig med din uddannelse, vil du nok gerne have et job inden for dit område.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Men alt efter hvilket område du søger job inden for, kan det være rigtig svært at komme gennem nåleøjet, og være den heldige der får jobbet. Sommetider kan det endda være svært blot at komme til jobsamtale. Vi giver dig i denne artikel et par råd til, hvordan du kan skille dig ud, så det bliver dig, der får det næste job.
Skil dig ud fra mængden
Er du ikke en af dem, der er så heldig at søge job inden for et felt, hvor jobbet næsten er på plads inden studierne er afsluttet, kan det være svært at skille sig ud fra mængden. Har du endda været jobsøgende lidt tid, ved du nok alt om, hvor demotiverende det er at få afslag på afslag på afslag. Især hvis du har brugt flere år på at studere inden for dit område, og det bare lige er det, du vil arbejde inden for.
Studiejob og frivilligt arbejde
Er du stadig studerende, kan du allerede nu gøre et par ting, der kan gøre det lettere for dig at få et job efter endt studie. Rigtig mange arbejdsgivere kigger på erfaring frem for karakterer, så find dig et studiejob, så du har lidt på CV’et, når du skal ud at søge et fuldtidsarbejde. Frivilligt arbejde giver også rigtig god erfaring og plusser på CV’et. Et frivilligt arbejde viser også, at du brænder for det, du laver, netop fordi du er villig til at arbejde frivilligt. Udover plusser på CV’et og god erfaring giver studiejob og frivilligt arbejde dig også et netværk, som du kan trække på. Måske er du så heldig, at en på arbejdet lige kender nogen i en virksomhed, som søger en kandidat med din profil og derfor kan lægge et godt ord ind for dig.
Lav et visuelt flot CV
Er du allerede færdig med studierne og i gang med at skrive ansøgninger, er der dog også et par ting, du kan gøre for at skille dig ud. For det første må dit CV meget gerne være flot visuelt. Der findes en række skabeloner, du kan bruge, men endnu bedre er det, hvis du via dit CV kan vise dine skills og lave det hele fra bunden – i hvert fald hvis dit arbejdsområde har med design, IT eller kommunikation at gøre.
Lav din egen hjemmeside
Du kan også skille dig rigtig godt ud ved at lave din egen hjemmeside, hvor du sælger dig selv. Du behøver ikke være særlig teknisk anlagt for at lave din egen hjemmeside, hvis du vælger at lave din hjemmeside via webhosting. Webhosting gør, at du kan fokusere på indholdet frem for det tekniske.
Du kan komme i gang med at lave din egen hjemmeside eller blog lige her. Webhosting har også den fordel, at det er billigt, og du skal derfor ikke lægge mange penge i det. Du kan så bruge din hjemmeside til at vise noget arbejde, du har lavet, som har relevans for de jobs, du søger, enten via billeder eller videoer. En hjemmeside er nemlig også en rigtig god måde at vise din personlighed på, som er noget, der især er vigtigt for arbejdsgiverne, når det gælder fuldtidsstillingerne. Via indhold, såsom tekster og billeder, farver og eventuelt humor kan du vise, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor arbejdsgiverne skal ansætte dig. Ved at linke til din hjemmeside i dine jobansøgninger kan du vise meget mere af dig selv, end du kan i et traditionelt CV og dermed skille dig ud fra mængden.