At tage et år eller to på efterskole er for rigtig mange unge en uforglemmelig oplevelse. Hverdagen på en efterskole er nemlig en helt anden, end den hverdag man er vant til fra folkeskolen.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Fællesskab, sang og personlig udvikling er nogle af de vigtige kerneværdier, som de fleste efterskoler er bygget op omkring. Elever på en efterskole udvikler sig – både i fællesskab med andre og hver for sig. Efterskolen er nemlig ikke bare en skole, hvor eleverne sover og opholder sig i fritiden. Efterskolen betyder venskaber for livet, uddannelsesparathed og massevis af fysiske og kreative oplevelser og aktiviteter.
Valg af efterskole
Efterskolen er en dansk tradition, der som oftest har elever fra 9. og 10. klasse. De danske efterskoler er spredt rundt i landet, og der findes et hav af forskellige varianter. De seneste mange år er det blevet utrolig populært at tage af sted på efterskole. Dette betyder, at der er kommet rift om pladserne rundt om på diverse efterskoler. Spørgsmålet er så lige, hvordan man egentlig vælger den rette efterskole, og hvad man skal være særligt opmærksom på?
Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at alle efterskoler tilbyder noget forskelligt. Det er derfor svært at snakke om, at nogle efterskoler er bedre end andre. I stedet er det nødvendigt at kigge på de forskellige linjer eller fag, der udbydes. Valg af linje eller fag kan nemlig præge hele efterskoleopholdet. Det er derfor vigtigt at vælge en linje, som eleven interesserer sig for, og som samtidig giver rig mulighed for udvikling i fællesskab med andre og alene.
De mange linjer og fag
Der findes som sagt utallige efterskoletyper. Nogle efterskoler fokuserer på musik, sang og teater – andre fokuserer på kreative håndværk og kunst. Det handler derfor i høj grad om at vælge en efterskole, der tilbyder nogle fag, aktiviteter og linjer, der fanger eleven mest muligt. På den måde får eleven den bedst mulige oplevelse af efterskoleopholdet.
Andre efterskoler fokuserer rigtig meget adventure og natur. Adventure-efterskoler giver eleven rigtig gode muligheder for at prøve sig selv af i trygge omgivelser.
Én af fordelene ved at vælge en efterskole med fokus på friluftsliv, natur og adventure er, at disse ofte er beliggende i smuk natur. Ud over at være smuk giver naturen rigtig gode muligheder for at udfolde sig både fysisk og kreativt, hvilket er ideelt for enhver efterskole. På en Adventure-efterskole kan man blandt andet prøve kræfter med at lave bål og sejle i kano. Man kan også få adrenalinen til at pumpe, når der er mulighed for at klatre og cykle mountainbike på Bornholms Efterskole.
Ud over de spændingsfyldte efterskoler med fokus på friluftsliv, natur og adventure findes der også en lang række efterskoler med fokus på sport.
På sportsefterskolerne kan man ofte vælge imellem forskellige sportslinjer – alt efter, hvilken sportsgren man foretrækker. Blandt populære linjer på mange sportsefterskoler kan nævnes håndbold-linjer, fodbold-linjer, basket-linjer, badminton-linjer, gymnastik-linjer, danse-linjer og mange, mange flere.
Det er dog nødvendigt at pointere, at der også findes almene efterskoler, hvor man har mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige aktiviteter – både fysiske, kunstneriske og kreative – i stedet for at specialisere sig til en specifik linje.
