Er det på tide at flyve fra reden? Der er ingen tvivl om, at der er utroligt mange ting, der skal være styr på, når man skal flytte hjemmefra for første gang, og det kan således være svært at finde hoved og hale i det hele.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Man skal bl.a. meddele adresseændring, skifte læge, skifte tandlæge, få styr på sin økonomi osv. Du vil her i artiklen blive præsenteret for gode råd til, hvilke praktiske ting du bør få styr på i forbindelse med at flytte hjemmefra, så du kan komme godt fra start.
Meld din flytning og adresseændring
Allerførst skal du naturligvis have meldt din flytning, og det skal du gøre til Folkeregistret. Det er utroligt vigtigt, at du gør dette, senest fem dage efter at du er flyttet, men dette er dog langtfra noget, du skal være bekymret for, i og med at det er en utroligt nem og simpel procedure. Du kan blot gøre det digitalt på Folkeregistrets hjemmeside for den pågældende kommune, som du skal flytte til, eller også kan du vælge at gøre det vha. dit Nem-ID på borger.dk. Du skal i forbindelse med dette huske på, at du selv skal sørge for at give melding om adresseændring til din arbejdsgiver, din læge, tandlæge, idrætsforening og til de blade og magasiner, du abonnerer på.
Skift af læge og tandlæge
Du skal desuden huske på, at du skal vælge en ny læge, når du flytter, og at lægen ikke må have arbejdsplads mere end 15 kilometer fra din nye bolig. Det skal i forbindelse med dette nævnes, at det ikke koster dig noget at skifte læge i forbindelse med en flytning. Du skifter læge inde på borger.dk, og såfremt du flytter langt væk, kan du også overveje, om du ønsker ny tandlæge. Ønsker du at læse mere om at have tandlæge i Århus, kan du gøre det her på siden.
Få styr på forsikringer og din forskudsopgørelse
Det er også utroligt vigtigt, at du sørger for at have styr på dine forsikringer, når du flytter ud, så du får tegnet alle de mest nødvendige – på den måde kan du være godt dækket ind, såfremt uheldet skulle være ude. Du bør desuden ændre din forskudsopgørelse på skat.dk, når du flytter hjemmefra, da dette i langt de fleste tilfælde betyder, at din indkomst vil komme til at ændre sig markant. Du skal ydermere huske at søge om boligstøtte, såfremt du flytter i en lejebolig. Dette kan du gøre hos Udbetaling Danmark, og du finder et ansøgningsskema på borger.dk.
Det er også utroligt vigtigt, at du husker at give PostNord besked om, at du er flyttet. Dette kan du gøre via ePosthuset eller PostNords egen postservice, og herudover kan du også vælge at gøre det, når du alligevel skal melde din flytning på borger.dk. Endelig skal det nævnes, at det kan være en rigtig god idé at begynde at lægge et budget, så du kan få fuldstændigt styr på alle dine udgifter.
