For mange unge er det hårdt at være fuldtidsstuderende. I en hektisk hverdag kan det være vanskeligt at få tid til både lektier, opgaver, sociale og faglige arrangementer samt andre forpligtelser, der skal passes.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.]
Samtidig kan det være vanskeligt at leve på et ofte relativt stramt SU-budget, hvor pengene skal kunne række til hele måneden. Set i lyset af dette er det nærmest en gåde, at flere studerende vælger at blive forældre under studietiden, hvor de således ikke kun skal forsørge sig selv, men også deres barn. I dette indlæg giver vi dig en række hurtige tips til, hvordan du bedst muligt kommer igennem studietiden med et barn, uden at du løber tør for såvel penge som tid.
Få dine varer online
En af de største tidsrøvere i hverdagen er indkøb. Det tager både tid og koster penge at handle ind, og det er sjældent, at det er belejligt. Men du og familien skal jo have mad og drikke, og derfor kan du som alternativ til indkøbsturen vælge at handle dine varer online. Dette sparer dig for en masse tid, som du dermed kan bruge på din familie eller på nogle af de mange praktiske gøremål, som dagligt skal klares. Der findes en lang række bestillingshjemmesider eller online måltidskasse-abonnementer, som du kan gøre brug af, og mange steder får du tilmed opskrifter til aftensmaden med i købet, så du ikke skal bryde hjernen med at finde på retter. Hurtigt, nemt og bekvemt, så du også har tid til at passe dine studier.
Gode tilbud og genbrugsguld
En anden måde, hvorpå du kan spare penge (og tid), er ved at finde tilbudsjægeren frem i dig selv. Det tager ikke lang tid lige at orientere dig i tilbudsaviserne, og der er mange penge at spare – særligt hvis du kan overskue at handle ind i større partier ved de gode tilbud. I dag findes der tilmed en lang række tilbudsavis-apps, som gør det enkelt og hurtigt at få et overblik over de aktuelle tilbud. På samme måde kan du spare gode penge ved at opsnuse gode tilbud på eller gå i genbrugsbutikker efter baby- og børneudstyr. Du kan ofte finde betydelige rabatter på for eksempel barnevogne, som er et ”must” i en hvilken som helst børnefamilie. Find en billig barnevogn hos kombivogn.dkog kast dig generelt ud i tilbudsjagten.
Lav planer – både for budget, mad og gøremål
Et meget simpelt tip er at udarbejde et budget og en madplan. Selve udformningen er ganske individuel og kan strække sig over en enkelt uge såvel som på månedsbasis. Du kan lave planen i fysisk papirform eller holde styr på skemaet online via din smartphone eller computer – mulighederne er uendelige. Fælles for disse former for planer er, at du får styr på dine økonomiske udgiftsposter og samtidig får struktur på de enkelte dages indhold på både mad- og aktivitetsfronten. Dette kan være med til at give dig overblik og mentalt overskud – ikke mindst på den lange bane, hvilket kan give ro og bedre tid til familien.